Anmeldelse i Politiken:
http://politiken.dk/ibyen/anmeldelser/teateranmeldelser/ECE2102157/der-danses-med-doeden-i-staerk-roed-opsaetning/ 


ANMELDELSER:

Hele oktober var jeg så heldig at medvirke i en danseforestilling lavet af Dansk Danseteater, hvor jeg spillede 32 Variationer og en Rondo af Beethoven. Det var en helt fantastisk oplevelse!! tak til alle der har været med.

Vores PIazzolla Orchestra spillede på Bornholm til festivallen - Klassisk på Kanten! Det var en fed oplevelse, super velorganiseret festival, fantastisk spændende iscenesat med lys og lyd - og ikke mindst en fyldt sal med meget begejstret publikum :-))
Piazzolla Orkestret:
mezzo sopranen Andrea Pellegrini
Accordionisten Bjarke Mogensen
Violinisten Phillipe Benjamin Skow
Kontrabassisten Jesper Thorn
Guitaristen Per Arne Ferner
og så selvfølgelig tastemassøren Tanja Zapolski

Anmeldelse af koncerten på Bornholm :-)

Her er en lille bid fra koncerten i sommers.
Trio ZOOM - Stefan Baur, sax, Ying Hsueh Chen, marimba, Tanja Zapolski, klaver
Musik af Graham Fitkin: Hard Fairy

Tanja Zapolski nedbrød tirsdag aften genrekonventioner sammen med Marilyn Mazur og Mike Sheridan.
INTENST. Tanja Zapolski er klassisk pianist, men for hende stopper det ikke med Brahms. Tirsdag havde hun tilmed indkaldt et stærkt hold til at lave genreeksperimenter. - Foto: Lars Just

KONCERTER 17. JUL. 2013 KL. 22.39


THOMAS MICHELSEN, MUSIKREDAKTØRANMELDELSE: 
Tanja Zapolski med Piazzolla Orkestret, Trio Zoom, Mike Sheridan og Marilyn Mazur
DATOTirsdagSTEDTivolis Koncertsal
BLÅ BOG: TANJA ZAPOLSKIUkrainskfødt pianist, der flyttede med sin familie til Danmark, da hun var 12 år gammel.

Som otteårig var hun for første gang solist med et symfoniorkester.

Klassisk uddannet fra Solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2008 og samme år optaget på Anton Rubinstein Akademiet i Düsseldorf.

Solist med Det Kongelige Kapel dirigeret af Simon Rattle, da han modtog Léonie Sonnings Musikpris i Koncerthuset i København i februar.

Medvirker på Martin Hall-cd’en ’If Power Asks Why’, der udkom sidste år.

Er desuden en del af crossgenre-ensemblet Trio Zoom.

Hendes far er violinisten Alexander Zapolski, der for 20 år siden skabte Zapolski Kvartetten, og som er violinist i DR SymfoniOrkestret.


På sin hjemmeside beskrives Tanja Zapolski som »en moderne klassisk pianist« og en »udfordrer af genregrænser«.

Hun dyrker ikke bare Bach og Beethoven, men også musik, der ligger langt på den anden side af klassikerne. Sådan som det for eksempel kan opleves på et pladesamarbejde fra sidste år med musikeren og forfatteren Martin Hall og mezzosopranen Andrea Pellegrini.

Tanja Zapolski har spillet på Roskilde Festival og Copenhagen Jazz Festival, og da hun i tirsdags tog magten i Tivolis Koncertsal for en aften, lagde hun hele viften af forskellige genrer og samarbejder frem.

For nok indledte den unge kvinde med et stort klassisk klaverværk af Johannes Brahms. Men derfra fortsatte aftenen ud ad ikke så få forskellige tangenter.

Uropførsel
Foruden Tanja Zapolskis intense arbejde med at omskabe Brahms’ massive klaversats i hans variationer opus 21 til melodi og magi rummede første sæt – eller første halvdel af koncerten, for nu at blive i den klassiske lingo – også en uropførelse.

Her var musikken komponeret af jazzpianisten Carsten Dahl, der deler Tanja Zapolskis genrefornægtende begejstring, og som med ’The Butterfly Dance’ har komponeret en række korte klaverstykker med et komplekst og tilsyneladende bevidst fortættet udtryk. Musikken flaksede forbi.

Sådan virkede det i det mindste, når man havde titlens sommerfugletema i bevidstheden. Men strengt taget var her så meget Stravinsky og, ikke mindst, gammelklassisk abstrakt modernisme fra Schönbergskuffen, at det støvede af andet end bare fint sommerfuglevingestøv.


Der kom ikke noget voldsomt nyt ud af netop dette genrekryds. Men musikken lykkedes, fordi Zapolski ved flyglet virkelig lænede sig fremover og lagde sig i selen for at slippe poesien fri.

Carsten Dahls suitesatser fremstod som en række korte musikalske klip, og pianisten på scenen fik dem til at stå skarpt.

Svedig ny-tango
Fra Brahms’ klassicistiske senromantik og 1800-tallet via Dahls 2013-uropførelse flaksede Tanja Zapolski med den røde kjole videre til argentinsk ny-tango af den altid populære Astor Piazzolla.

Pianisten med de lange sommerfuglefølehorn er nemlig også medlem af et tangoorkester, og Christian Ellegaards violin fremstillede nostalgien og smerten med nobel selvbevidsthed og maskulin følsomhed.

Foruden Jesper Thorps kontrabas og Per Arne Fengers guitar var det især Rasmus Kjøller på stilsikkert akkordeon, der som central spiller fik tre numre af Piazzolla til at leve og svede på scenen for ørerne af den propfulde sal.

Så kan man indvende, at der ikke længere er noget nyt i, at klassiske musikere spiller Piazzolla. Det er sandt. Det har de gjort i et kvart århundrede. Men musikken optog tydeligvis de medvirkende, og derfor fungerede den.

Intenst og levende
Tivoli har denne sommer valgt en ny stil i koncertsalen med mange flere koncerter, der er gratis med årskort.

Det har vist sig at give smækfyldte sale og lang kø udenfor. Allerede længe inden musikerne går på scenen.

Men publikum blev der også efter pausen, og de mange mennesker fyldte salen i en grad, så lyden faktisk blev dæmpet af det, mens Tanja Zapolski fortsatte sin rejse fra én slags musik til en anden.

Først igen alene ved flyglet med toner skrevet for cembalo af den franske 1700-talsbarokmester Jean-Philippe Rameau.


En stribe forskelligartede satser blev kædet sammen i et levende forløb. Bortset fra aftenens franske ekstranummer i form af et af Debussys mere krævende præludier blev det for mig aftenens mest intense oplevelse.

Med lige dele fransk barokinspiration og pianistisk attitude formede Tanja Zapolski musikken, så den blev levende. Og så kunne man imens sidde og glæde sig til aftenens nok mest imødesete indslag, nemlig Zapolskis og hendes trio, Trio Zooms, nye affære med percussionisten Marilyn Mazur.

For alt det slagtøj, Mazur og trioens slagtøjsspiller, Ying-Hsueh Chen, skulle bruge, var allerede linet op, så det fyldte scenen omkring flyglet. Og ind på scenen kom også saxofonisten Stefan Baur, der ved siden af Tanja Zapolski er det tredje faste medlem af den eksperimenterende Trio Zoom.

Her og nu
De skulle spille et større værk skrevet af Marilyn Mazur, der ikke havde fået nogen titel i aftenens program. Men det begyndte med en spanskfarvet intro, der gled over i motorisk, minimalistisk præget musik.

Ind kom så Marilyn Mazur med klingende klokker, og væk blæste alle stramme rytmiske figurer.

Dj-komponisten Mike Sheridan bidrog med elektroniske klange fra den modsatte ende af den store scene, og musikken fløj afspændt af sted. Ud i det ydre rum.

Tredje sats i det, der mest af alt var en slags genreoverskridende kammersymfoni, formede sig som et nyt, rytmisk flow, inden værketsgrande finale, hvor Mazur i sit slagtøjsbur gjorde sit til at brygge en storm sammen.

Denne musik er det svært at sætte etiket på. Og hvad skulle man også gøre det for? Den var måske ikke jordskælvsfremkaldende, men den var engagerende og kommunikerende her og nu. Hvilket jo er, hvad musik handler om og skal være.

Den 16. juli i år spillede jeg en meget speciel koncert for mig i Tivoli´s Koncertsal. Udover at spille solo klaver værker - bl.a. en uropførelse af jazz pianisten Carsten Dahl, Brahms, Rameau mm, samlede jeg nogle af Danmarks mest fantastiske musikere til at komme og musicere med mig. Det var en stor  stor oplevelse for mig!!!
Trio ZOOM
Marilyn Mazur
Mike Sheridan
The Piazzolla Orchestra
http://www.tivolifestival.dk/da/program/2013/tanja+zapolski++co/

http://politiken.dk/ibyen/anmeldelser/koncertanmeldelser/ECE1887522/sir-simon-leverede-bjergtagende-vintersug-i-koncerthuset/

KONCERTER 5. FEB. 2013 KL. 11.20
Sir Simon leverede bjergtagende vintersug i KoncerthusetSimon Rattle demonstrerede sin »naturlige og kompromisløse musiceren«.


FORESTILLING
Sonningpriskoncert - Med Sir Simon Rattle som dirigent2. februarAnbefalet af IBYEN

HENRIK FRIISANMELDELSE: 
Carolin Widmann (violin) og Tanja Zapolski (klaver) med Det Kgl. Kapel.
DATOLørdagDIRIGENTSimon RattleSTEDKoncerthuset
Du får prisen for at have placeret symfonisk musik tæt ved samfundets hjerte«, lød det fra dirigenten Michael Schønwandt i talen ved overrækkelse af årets pris. 

Der var intet overraskende ved valget af Simon Rattle - alt virker logisk i hænderne på den 68-årige dirigent. Tempovalg, lydstyrke, orkesterfarve, balance. 

LÆS OGSÅStrygerkvartet skiftede fra gal Beethoven til lyn og torden

Englænderen med det krøllede hår og det skæve smil producerer ligefrem symfonisk musik, der er til at forstå. Og det mærkede alle både i Koncerthuset og på DR K lørdag aften, da han for første gang i sin lange karriere dirigerede Det Kgl. Kapel som tak for Sonnings Musikpris og den medfølgende check på 600.000 kroner. 

Penge, han i øvrigt generøst skyndte sig at sende videre til Karajan-akademiet i sit eget orkester, Berliner Philharmoniker, til finansiering af en ung dirigents udvikling. 

Nordisk program
Det var ellers lige ved, at sir Simon kom til at gemme sig selv med sit specialdesignede nordiske program med tre storværker fra de seneste 100 år af Jean Sibelius, Hans Abrahamsen og Carl Nielsen. 

Højdepunktet blev nemlig Abrahamsens 'Dobbeltkoncert for violin, klaver og strygeorkester', hvor den dansk/tyske duo Carolin Widmann og Tanja Zapolski lagde salen ned med uudgrundelig naturpoesi. 

LÆS OGSÅMødet mellem klassisk musik og dj-kunst bragte generationerne sammen

Med nøjagtig samme bjergtagende effekt som ved uropførelsen i Operaen for små to år siden fyldte Abrahamsens fire satser rummet med et poetisk tonemaleri af snevejr i forskellige afskygninger. 

Det lyder måske simpelt i genfortællingen. Men den 60-årige komponists små systematiske klangbilleder af spinkle strøg og hvide tangenter havde en åbenhed og en ekstremt konfronterende natur. Ingen i salen kunne gemme sig for de sarte toner - komponist, musiker eller lytter. Så det blev en helt ekstraordinær fælles oplevelse af ligefrem skønhed.

Bannerfører
Simon Rattle har i 35 år været bannerfører for nye musikstykker, og her blev han så talsmand for et fænomen, der i endnu højere grad mistrives: genopførelser af samtidsmusik. 

Der er fra tid til anden helt ny musik på programmerne, men de spilles stort set altid kun en gang. Og hvordan skal ukendt, banebrydende musik kunne få fodfæste på et enkelt øjeblik? Buddet herfra er, at får Abrahamsens koncert chancen 5-10 gange igen rundt i Europa, så forsvinder den aldrig fra programmerne igen. 

Store ord, ja, men så smuk var oplevelsen.


Han fik dog vist sine store evner til fulde, Rattle, med sugende udgaver af Sibelius' 7. Symfoni og Carl Nielsens 4. på hver side af Abrahamsens piblende klangverden. Rattle formede Sibelius' tungsindige dramatik som serier af tonerækker gennem sejt, vådt græs. 

Som melankolsk folkesang med tyngde og klarhed eller blikket ned i en truende, bundløs sø i Finmarken. 

Medrivende kontraster
Nielsens leg med de store kontraster mellem kulmination og ingenting, i symfonien med undertitlen 'Det uudslukkelige', blev en tilsvarende medrivende affære. 

Symfonien er, som Abrahamsens dobbeltkoncert, skrevet til Kapellet. I 1916 i ly af Første Verdenskrig som et livstykke af symbolistisk karakter. 

Instrumentgrupperne jagtede hinanden rundt i rummet som metaforer for modstand, glæde, tab og djævelskab. Og den slags musikfortælling er og var lige Simon Rattles gebet. 

Fra en enkelt violintone til de voldsomste konklusioner på en logisk og fængslende facon.

I ferbuar 2013 var jeg så heldig at spille med Sir Simon Rattle - her er et lille galleri med billeder fra den begivenhed.

I søndags spillede min dejlige veninde Rikke Sandberg og jeg en rigtig skøn klaverduo koncert i Ledøje-Smørum Musikforening, hvor jeg snakkede med bestyrelsen fra foreningen ved en dejlig sammenkonst med mad efter koncerten. Jeg fik at vide der, at jeg skulle huske at opdatere min blog!! :-D Ja, jeg har nemlig slet ikke opdateret i lang tid. 
Jamen, jeg vil med glæde opdatere igen!! - der har været virkelig mange fantastiske koncert oplevelser, så jeg vil om lidt poste nogle billeder mm fra nogen af dem. 
Iøvrigt skriver jeg jævnligt offentlige opdateringer på min Facebook side, hvor man også kan følge med, hvis man nu har lyst til det :-)
https://www.facebook.com/tanja.zapolski

Hav en rigtig skøn og almindelig magisk tirsdag!